Hvad betyder PSS?
PSS står for Plan for Sikkerhed og Sundhed. I dansk byggeri og anlæg er det et centralt styringsdokument, som bruges til at beskrive de fælles sikkerheds- og sundhedsforhold på byggepladsen.
Formålet er at skabe overblik over organisering, koordinering, fællesområder, tidsmæssige overlap og de særlige forhold, som har betydning for sikkerhed og sundhed på den konkrete plads.
Hvorfor bruger man en PSS?
På bygge- og anlægspladser arbejder flere virksomheder, fag og aktiviteter ofte samtidigt eller i tæt rækkefølge. Det skaber behov for fælles planlægning og koordinering.
- Den samler de fælles sikkerheds- og sundhedsforhold på pladsen.
- Den gør det tydeligt, hvordan arbejdet skal koordineres mellem flere aktører.
- Den hjælper med at styre fællesområder og fælles sikkerhedsforanstaltninger.
- Den gør ansvar, tidsplan og rækkefølge mere gennemskuelig.
- Den reducerer risikoen for, at forskellige aktiviteter skaber fare for hinanden.
PSS er derfor ikke kun et papirkrav. Den er mest værdifuld, når den bruges som et praktisk redskab til planlægning, koordinering og opfølgning på pladsen.
Hvornår er en PSS relevant?
I dansk byggeri er PSS knyttet til bygherrens og koordinatorens pligter. Arbejdstilsynet beskriver, at der på store byggepladser skal udarbejdes en PSS, og at der på mellemstore byggepladser med op til 10 personer samtidigt kun skal udarbejdes PSS ved særligt farligt arbejde. Planen skal udarbejdes under projekteringen, være klar inden byggestart og opdateres i udførelsesfasen.
Hvad skal en PSS typisk indeholde?
En stærk PSS vil normalt omfatte de forhold, der er nødvendige for at styre sikkerhed og sundhed på byggepladsen som helhed. I praksis vil den ofte indeholde:
- Organisationsplan – hvem der har hvilke roller og ansvar
- Byggepladstegning – fællesområder, adgangsveje, oplag, velfærd og afspærringer
- Tidsplan – aktiviteter, rækkefølge og overlap mellem fag og entrepriser
- Fælles sikkerhedsforanstaltninger – hvad der etableres, vedligeholdes og kontrolleres fælles
- Særligt farligt arbejde – hvordan det håndteres og koordineres
- Ansvar for fællesområder – hvem der ejer hvilke områder og foranstaltninger
- Adgang og logistik – hvordan personer, materialer og maskiner bevæger sig på pladsen
- Beredskab og nødsituationer – alarm, samlingsplads, førstehjælp og nødprocedurer
Arbejdstilsynets vejledning fremhæver bl.a. organisationsplan, byggepladstegning og tidsplan som centrale elementer i PSS'en.
Hvem har ansvaret for en PSS?
PSS er forankret i bygherrens ansvar. Arbejdstilsynet beskriver, at bygherren skal sørge for, at den udpegede arbejdsmiljøkoordinator udarbejder PSS under projektering og inden byggestart, og at planen opdateres i byggefasen.
I praksis betyder det ofte:
- Bygherren har det overordnede ansvar for, at PSS findes og anvendes korrekt.
- Koordinatoren udarbejder, vedligeholder og opdaterer planen.
- Entreprenører og udførende skal arbejde inden for de rammer, planen fastlægger.
Hvordan adskiller en PSS sig fra en SSSP?
En PSS og en SSSP minder meget om hinanden i funktion. Begge beskriver de fælles sikkerhedsrammer på et konkret site eller projekt.
I praksis kan man godt sige, at de to dokumenttyper har meget samme funktion. Men i dansk byggeri er PSS den mere formelle og reguleringsnære betegnelse, mens SSSP oftere bruges som projekt- eller virksomhedsbetegnelse.
Hvordan adskiller en PSS sig fra en RAMS?
PSS og RAMS har ikke samme formål, selv om de hænger tæt sammen.
En PSS sætter altså rammen for pladsen, mens en RAMS går ned i den enkelte aktivitet eller entreprise.
Hvordan bruges en PSS i praksis?
En god PSS bruges typisk som grundlag for:
- opstart og koordinering mellem flere virksomheder
- gennemgang af fælles sikkerhedsforanstaltninger
- styring af fællesområder og arbejdsrækkefølge
- identifikation af samtidige eller overlappende risici
- opdatering ved ændringer i projekt, rækkefølge eller pladsindretning
Planen skal også være tilgængelig på byggepladsen i hele byggeperioden. Det er en vigtig del af, at den faktisk kan bruges af arbejdsgivere og ansatte på pladsen.
Det bliver ofte overset i praksis
Mange PSS'er har de rigtige overskrifter, men bliver for generelle. Det, der ofte bliver overset, er:
- at tidsplan og arbejdsrækkefølge ikke er konkret nok beskrevet
- at ansvar for fællesområder ikke er tydeligt fordelt
- at planen ikke opdateres, når byggepladsen ændrer sig
- at forbindelsen til RAMS, permits og toolbox talks ikke er tydelig nok
- at planen ikke bliver brugt aktivt af dem, der arbejder på pladsen
En PSS skaber først reel værdi, når den bruges som et koordineringsværktøj og ikke kun som et formelt dokument.
Konklusion
En PSS er en Plan for Sikkerhed og Sundhed på bygge- og anlægspladser. Den bruges til at fastlægge de fælles rammer for sikkerhed og sundhed på det konkrete projekt.
Den minder meget om en SSSP i funktion, men PSS er den mere formelle danske byggepladsbetegnelse. Hvor RAMS beskriver den enkelte opgave, beskriver PSS den fælles sikkerhedsramme for hele pladsen.